Særture

Særture i 2017  Pinse/nattegale tur – Sct.Hans tur – Kanal jubi tur – Droningholmtur – Fod og Sejltur – Maletur – Arresøens spisekammer tur – Løvfaldstur. Læs mere nedenfor.

Køb  billetter  online hos Visit Nordsjælland.

Klik blot på linket ved den enkelte tur.

Kontakt evt. Erik på 30230685

____________________________________________________________________

Søndag den 4. Juni  Kl. 05.00– 07.30 Fra Arresødal

Pris 150 Børn 30 kr. Køb  her

Nattergale tur – den gode gamle classic tur.Kom med og se pinsesolen og måske nattergalen. OAK Nielsen vil berette lidt undervejs. Vi giver en lille Arresø bitter til at vågne på. Tag gerne Kaffe med.

Køb billet til pinsemorgen her. http://www.visitnordsjaelland.dk/bookink /19507

pinsesol

______________________________________________________________________

Fredag den 23. Juni  Kl. 19.30—22.30 Fra Arresødal Turen er udsolgt.

Pris 150 Børn 30 Kr.

 SKT- HANS – en magisk aften i fælles skabes krans

I år fejres midsommers smukkeste aften i et samarbejde med Auderød Naturhavn, så man kan sejle med M/S Frederikke traditionen tro ud til bålet der i år tændes i Auderød Naturhavn kl. 21.30. Båltalen holdes af Helle og vi synger et par sange. I Auderød Naturhavn er arrangeret en traditionel SKT- HANS aften med de andre aktører, der  sælges pølser og øl. Aftenen annonceres således kan man deltage ved at tage sejlturen eller køre ud til Auderød Naturhavn.
Sejlturen er udsolgt. men du er velkommen til at tage til Auderød havn og opleve bålet.

skt hans

_________________________________________________________________________

Søndag den 25 Juni kl.15,30—18,00 Fra Arresødal

Pris 150 kr. Børn 30 kr. Turen er udsolgt Vi kan anbefale For og Sejltur hvor der er plads.

Kanal Jubilæums tur  Arresødal Kanalen graves – en by fødes

I 1717 tog danske soldater første spadestik til det der skulle blive et af 1700 tallets største ingeniørprojekter, gravningen af Arresødal Kanal som ledte vandet fra Arresø ud i Roskilde Fjord og samtidig blev fundamentet for Danmarks første industriby Frederiksværk. I 2017 er det 300 år siden gravningen af kanalen blev påbegyndt- det fejrer Arresøfarten i et samarbejde med Industrimuseet Frederiks Værk ved sejlture i Arresødal Kanalen hvor fortællingen om naturen og historien smelter sammen. Sejl med på en fascinerende historisk rejse blændende fortalt af Frank Allan Rasmussen, leder af Industrimuseet Frederiks Værk.

 Vi giver en lille Arresø bitter undervejs. 
Turen er udsolgt

kanaltur

_______________________________________________________________

Søndag  den 2. Juli Kl. 15.30 –18.00 Fra Arresødal

Pris 150 kr. Børn 30 Kr.

Lensmand på Dronningholm

Svenske fru Birgitte er en roman af Birgitte Jørkov og handler om Birgitte Olufsdatter Thott lenskvinden på Dronningholm som i en periode i 1400 tallet regerede på det der nu er en ruin og et af M/S Frederikkes anløbssteder. Vi sejler ud på søen og ligger til ved ruinen og går i selskab med forfatteren op i Fru Birgittes stuer, og lytter her til fortællingen om en bemærkelsesværdig kvinde og et spændende historisksted. Herefter sejler vi ud på Arresø og lytter til fortællingen om stedet som det var dengang da Birgitte sad på Dronningholm.

Vi byder på en lille Arresø Bitter. Tag gerne Kaffe med.

Køb billet til Dronningholm turen her : http://www.visitnordsjaelland.dk/booking/19512

dronningholm

__________________________________________________________________

Søndag den 6 Aug. Kl. 15,30—18,00

Pris 150 kr. Børn 30 kr.

Arresø – naturens forrådskammer

Sejl med M/S Frederikke ud på Danmarks største sø Arresø og få en unik og særegen naturoplevelse og oplev fortællingen om hvordan mennesker historisk og i dag skaber sig et liv omkring søen og af søen. Vi sejler ud og lytter til fortællingen om rørskæring, fiskeri som det var og vi lægger til side om side med fiskeren og får hans fortælling om hvordan det er at skabe sit udkomme her , hvad fisker han, hvor meget fanges der, hvordan smager det.

Vi byder på en lille smagsprøve og en dram.

Køb billet til turen Arresøens Spisekammer her:  http://www.visitnordsjaelland.dk/booking/19511

fisketur

______________________________________________________________

Søndag den 30. Juli kl. 15.30—18.00

Pris 150 kr. Børn 30 kr.

Arresø – en malers inspiration

Sejl med ud oplev himmelhvælvet, den store blanke sø, lyset og luften og bliv inspireret til at opleve og skabe kunst. Lyt til fortællingen om inspiration, og hvordan man som maler kan formidle indtryk og det sete med farver og pensler.

Kunstneren Robert Mclean med udgangspunkt i Sydafrika men med Atelier ved Arresøens bred fortæller og inspirerer og viser os hvordan man kan skabe oplevelser for sig selv og andre og bruger et billede af Arresødal med søen som udgangspunkt.

Snup dit tegne eller malergrej og sejl med ud. 

Køb billet til Maleturen her: http://www.visitnordsjaelland.dk/booking/10633

maletur

_____________________________________________________________________

Lørdag den 30. September Kl. 14.00—17.00

Pris 150 kr. børn 30 kr.

Løvfalds turen   Sidste tur for i år.  Vi sejler ud og nyder naturens mange flotte efterårs farver  På turen vil  OAK Nielsen fortælle om skoven og søen. Kom med og oplev skoven fra sø siden

Tag gerne kaffe med. Vi gir en lille en.

Køb billet til Løvfaldsturen her: http://www.visitnordsjaelland.dk/booking/19510

løvfald

_____________________________________________________________________

Fodtur & sejltur med Frederikke

img341  

Industrimuseet Frederiks værk laver  3 turer.

FODTUR & SEJLTUR MED ”FREDERIKKE”

Søndag den 9 Juli—16 Juli—23 juli Fra Palæet Torvet

I Frederiksværk Kl. 14,30—17.00

Mødested: Foran Palæet, Torvet 1, Frederiksværk

Pris 120 kr. børn  50 kr.    

Forhåndstilmelding senest fredagen før: info@indmus.dk eller telefon 4772 0605

Billetter købes hos omviseren.

 

Fodtur og sejltur

Indled din historiske opdagelsesrejse foran Palæet og få den historiske fortælling om Frederiksværk, gå langs kanalen og lyt til den spændende fortælling om skabelsen af kanalerne i Frederiksværk i 300 året for det store projekt. I Arresødal Kanalen går vi ombord på M/S Frederikke og sejler ud i naturen og ind i historien.

Ude på Arresø kan du opleve fortællingen om hvordan Arrehavet blev til Arresø, myter og historien, opleve de fantastiske naturoplevelser.

Vi giver en lille en undervejs.

Indled den hyggelige sejltur på Arresø ombord på M/S Frederikke med en guidet tur ud til bådens anløbssted. Spadsereturen går gennem skoven ad den smukke sti langs med kanalen. Undervejs fortælles historien om selve gravningen af kanalen og dens vitale betydning for Frederiksværk gennem tiden. Af andre emner berøres broen og stigbordet, agatsliberiet, generalmajor Classens rolle som plantør, ligesom der fortælles om Arresødal slot, som han lod opføre i 1780’erne. Selve sejlturen på Danmarks største sø varer ca. 1 time og byder på både natur- og kulturoplevelser.