Historien om Arresøs inddæmning af Carsten Wiedemann
Oversigtskort
DANMARK KORT – ARRESØS INDDÆMNING
I 1926 var der en mand, der hed Rasmus Nielsen. Ja, der har sandsynligvis været flere, for navnet er jo ikke så ualmindeligt endda, men denne Rasmus Nielsen, han var 76 år gammel den gang, og skønt han ikke ellers begav sig af med at skrive bøger, udgav han ikke desto mindre en bog det åpr – i 1926.
For Rasmus Nielsen havde fået en idé, som hanm ville bruge sine sidste leveår på at fpå realiseret. Var hans idé slået an, ville den ha’ø haft en helt uhørt indflydelse på den danbske geografi og natur, af en rækkevidde vi vist næppe kan fatte.
Rasmus Nielsen boede i Nordsjælland, og lad os hellere høre hans egne linjer fra bogen “Tanker og Ord” om, hvad det egentlig var han forestillede sig:
“I de sidste 5 Aar har jeg aldrig staaet over for et Danmarkskort, uden at min Opmærksomhed er bleven henvendt paa det uforholdsvis meget unyttige Vand, der optager Nordsjælland, samt Lammefjordsinddæmningen, og jeg forstaar ikke, da denne Udtørring fandt Sted, der dog var et stort og kostbart Foretagende, hvorfor Tyren ikke blev taget ved Hornene, og der i stedet for blev sat en forsvarlig Dæmning over Flaskehalsen mellem Rørvighalvøen og Halsnæs og udtørre det hele paa en Gang, baade Isefjord og Roskildefjord samt Arresø.”
Ja, det kan man da kalde en ordentlig mundfuld. Rasmus Nielsen havde altså med slet skjult misundelse ste på, at Lammefjorden ovre i Nordvestlige Sjælland blev inddææmmet for at blive til god agerjord for asparges og gulerødder, så hvorfor altså ikke gøre det samme med alt det unyttige vand, der lå og skvulpede rundt i de to store fjorde nordfra, og så den store ucharmerende sø, der bare lå der til ingen verdens nytte.
Rasmus Nielsen havde også forestillet sig, at “hullet” mellem Rørvig og Hundested sagtens kunne hentes fra de store klinter, der lå omkring Hundested. De var jo alligevel så pokkers høje, at det kun var til besvær. Der måtte da være jord nok til at kunne lave en forsvarlig vold, der kunne holde Kattegat ude. Så kunne man jo passende, mente Rasmus Nielsen, gøre selvsamme Hundested til havneby for de fem købstæder og de andre mindre byer, der ved tørlægningen pludselig ville miste deres forbindelse til havet.
Rasmus Nielsen forestillede sig en erstatning til de fiskere, der ved inddæmningen ville miste deres arbejde – de skulle hver ha’ et stykke af den gode nye jord, og han var i øvrigt overbevist om, at tørlægningen ville skaffe de tidligere havnebyer nye og betydelige indtægter, også fordi man på den måde selv kunne dyrke en masse af de frugter og grøntsager, som man ellers skulle importere i dyre domme. Ja, han var så overbevist om alle de store fordele, der kunne være ved at oprette sådane te enormt “spisekammer”. “Er vi blevet saa store”, spurgte han i sin bog, “at vi foretrækker de Naturskønheder, som det Luksusvand afgiver, uden Hensyn til hvor dyrekøbt det er?”
Nu ved enhver, at Rasmus Nielsens brændende ønske aldrig blev realiseret. Isefjorden, Roskilde Fjord og Arresø ligger stadig dér og lader sig sejle på. Og man kan ikke gå fra Hundested til Rørvig – uden at man skal en ordentlig omvej i hvert fald. Og det skal vi nu nok være glade for, selv om det naturligvis lyder fristende med alle disse æbletræer og havrestrå så tykke som tagrør. Og man kan få meget malende fantasier om, hvordan for eksempel beboerne på Orø ikke længere skulle ta’ færgen for at komme til fastlandet, om hvordan vi uden videre kunne invadere Kongeriget på øen Elleore, og hvordan Holbæk-motorvejen bare ku’ ha’ drønet ligeud i stedet for at slå et sving syd om Roskilde, – men nej, jeg tror nu det var meget godt, at Rasmus Nielsen ikke fik sin vilje. Og jeg er ret sikker på, at også de bævere, der skal sættes ud i Arresø til næste år, vil være glade for, at de har noget vand at plaske rundt i.